Da vi vågnede imorges omkring kl 12 *host* og fik slæbt os selv og vores bærbar ned til OpenBSD teltet, var alt udstyret fra resten af vores hackerhold desværre væk. Dette var pga. af at omkring kl 6 om morgenen var blevet annonceret at konkurrencen var overstået, til stor skuffelse selvfølgelig. De andre havde kørt nogle angreb og havde fået os avanceret til omkring en 10 fra en 13 plads, ud af de små 30 hold.
Vi besluttede os derfor istedet at drage op mod Birthday konference teltet og høre noget om firmware backdoors, men var knap kommet afsted før end en tysker skreg <tyskAccent>Hei Superman! Kome make t-shirt</tyskAccent> (dette tilråb grundes min blå t-shirt med tilhørende Supermands logo).
Det viste sig at være en tysk lejer der havde fået fat i en trailerfuld af hvide t-shirts, en masse tøjfarve og snor. Alt dette selvfølgelig i sædvanlig open source ånd, dvs. gratis og til frit forbrug.
Desuden er vores genbo på den anden side af “vejen” foran vores telt, BlinkenArea der er tæt knyttet til BlinkenLights gutterne. Deres speciale er at lave controllere de projekter BlinkeLights laver. De har bl.a. en mini model af to højhuse i Toronto, Canada, hvor de fik lov at installere lys i alle vinduer. Se en video af Blinkenlights Toronto Nuit Blanche projekt her.
- tim